Det er efterhånden blevet en trend at lease en bil, da der er rigtig mange fordele ved det. En af fordelene er blandt andet, at du får mulighed for at køre i en større og nyere model, da du ikke skal betale lige så meget fra starten af, når du leaser en bil sammenlignet med, når du køber den.
Du kan lease en bil både privat og erhvervsmæssigt, så der er altså flere leasingmuligheder, hvorfor der er noget for ethvert behov. Her kan du læse mere om, hvad er privatleasing, og hvad erhvervsleasing er.
Hvad er privatleasing?
Privatleasing er, når du leaser en bil, der kun skal bruges privat inden for en nærmere bestemt periode. Det kan eksempelvis være 24 eller 36 måneder. Når du privatleaser en bil, skal du med det samme betale en førstegangsydelse. Derefter skal du betale en fast månedlig ydelse, der fungerer som et abonnement, hvor du betaler for det antal kilometer, der dækker dit kørselsbehov.
Hvad er erhvervsleasing?
Du har brug for erhvervsleasing, hvis du skal bruge bilen i en erhvervsmæssig sammenhæng. Du leaser bilen i en nærmere bestemt periode, som eksempelvis kan være på 1, 2 eller 3 år. Når du leaser en firmabil, kan den også benyttes af dine medarbejdere i firmaet eller virksomheden. I forbindelse med erhvervsleasing skal du i første omgang betale en førstegangsydelse og derefter en fast månedlig ydelse i hele leasingperioden.
Det er nu op til dig at finde ud af, om du har behov for privatleasing eller erhvervsleasing. Du kan eventuelt sætte dig endnu mere ind i leasing, inden du træffer den endelige beslutning.