Overvejer du at give dig i kast med Mercedes leasing eller leasing af en anden bilmodel? Så bør du sætte dig godt og grundigt ind i leasingvilkårene, inden du beslutter, om privatleasing er noget for dig eller ej.
Kontrakt om privatleasing
Når du laver en kontrakt om privatleasing, er denne kontrakt som regel bygget op af følgende tre elementer:
- Du skal betale en førstegangsydelse
- Du skal betale et specifikt beløb om måneden i hele leasingperioden
- Du må køre et nærmere bestemt antal kilometer i leasingperioden
For det meste indeholder en leasingkontrakt også løbende vedligeholdelse og service af bilen. Der er ydermere steder, som tilbyder en kontrakt, hvor der for eksempel indgår vejhjælp, benzinkort og forsikring.
Du bør altid nærstudere en leasingkontrakt, da den kan se meget forskellig ud. Kontrakten kan desuden have både bindinger og begrænsninger.
Dette bør du også være opmærksom på
Du kan som regel aftale både førstegangsydelsen, kontraktens længde og antal kørte kilometer, så disse ting bliver tilpasset dine behov. Men ændringer fra standarden kan påvirke den månedlige ydelse.
Det er også en god idé at undersøge, om det er muligt at genforhandle leasingkontrakten undervejs, hvis din situation ændrer sig. Det er nemlig ikke altid, at du kan forudsige ting som arbejdsløshed, jobskifte, flytning og andet, der kan have en indflydelse på den leasingkontrakt, du har.
Kan leasingkontrakten ophæves af leasingselskabet?
Hvis du misligholder en leasingkontrakt, kan leasingselskabet ophæve kontrakten. Og hvis du misligholder betalingen, kan selskabet altid ophæve jeres kontrakt. Men hvilke andre ting betragter leasingselskabet som misligholdelse? Det bør du undersøge, inden du underskriver kontrakten.